Lørdag d. 23 tog en dansk deligation turen til Bielefeld i Tyskland for at se VM indoor i trial, nærmere Dan Jørgensen, Henrik Arvad, Thomas Sørensen og Ole Kristensen. Arrangementet startede kl. 17.30 og vi var på stedet 45 minutter før for at få de bedste pladser, dette viste sig dog at være lidt spild da hallen først åbnede dørerne kl. 17.30 så ventetiden blev ude foran hallen mellem en masse andre i minus 7 grader og blæsevejr. Da vi kom ind fik vi hurtigt fundet en plads midt for, så vi kunne se lidt til alle sider, sektionerne så umidelbart ikke så drabelige ud som man ofte har set, men dog var der svære momenter. Der blev først kørt indledende hvor 2 ud af 8 skulle sies fra, her var feldet hurtigt delt op i 2 hold, en gruppe havde tæt omkring 10-12 prikker i d 5 sektioner, mens den anden gruppe havde nul fejl, så det var let at se hvor vinderen senere skulle findes. Efter indledende blev sektionerne ændret og de skulle så køres igen og de 4 som skulle i finalen skulle findes, I indledende runde var Fujigas meget sikkert videre, men fra start af halvfinalen kiksede Fuji på nogle umiddelbare lette punkter, hvilket måske påvirkede ham da han aldrig rigtig kom igang. Farjardo pludselig med helt fremme, han var med videre på sidste mandat men kørte nu nogle flotte gennemkørsler. Efter alle gennemkørsler var de 4 til finalen klar, her var det ikke overaskende Tony Bou som stod øverst på listen med 0 points, mens også Raga, Farjardo og dagens nok største overraskelse James Dabill som nuppede sidste plads foran Cabastany. Til finalen blev der nu strammet en del mere op på sektionerne, flere ting blev taget i brug. I finalen var det først sektionen med store træstammer, her startede Dabill med 5 points mens resten nullede, Bou fik dog en prik da tiden stoppede på 1.02, Bou var dog stadig sikker foran da prikkerne fra halvfinalen tages med videre til finalen, og her glemte han jo helt at røre jorden. Sektion 2 var nu så stram at 99,9 % af alle i hallen tænkte at her var det gået galt for sektionsbyggeren, alle der kørte til vægen på det store møllehus fik faktisk ikke sat af før de måtte hoppe af cyklen , kanterne de skulle forsere var i 2 trin hvor de hver ca var 180 høj, men sidste kant med 25cm tilløb. over kanten kom tagkonstruktionen som var 45 grader, så cyklen skulle sendes helt op. Sidste mand som havde nullet alt var nu tilbage, han kørte til sektionen og gassede op lige da han landede på første trin, men kunne hurtigt mærke at ballancen ikke var perfekt, han stoppede og hoppede så cyklen baglæns ned, hvor han så igen fyrede op under sin 4RT, her var tilløbet som ønsket, og lige i landingen på første trin fik den for fuld gas andet skud og han hold kort efter på toppen af det 6m høje tårn til publikums store jubel. Tony er suveræn og kan kun slåes når sektionerne er så lette at flere nuller, når det stramer til falder de andre bare fra. Under hele konkurrencen kunne det tydeligt ses at han alle steder satsede på at cyklen skulle helt op på forhindringen uden brug af bundplade som alle andre brugte. Tony blev sikker vinder med 1 fejl (tidsprik). Efter løbet var vi inde og se sektionerne tæt på og kunne så rigtig se hvad de havde været ude for, og flere steder kunne vi kun ryste på hovedet. Vi fik kun kort blik på cyklerne efter løbet, her kunne vi dog se flere ændringer på Raga’s cykel, han havde 3 mm bredere koblingsdæksel, sænket bundplade 25mm!! 43Z tandhjul men også nogle ændringer på stellet ved kronrøret, måske andre vinkler, men det ser vi jo sikkert på den næste GasGas. Til de som ikke har overværet et VM kan vi kun sige at det er turen vær, efter sådan en oplevelse har man stof til eftertanke, og er sikkert motiveret til at komme hjem og træne teknik. Beklager at billederne er lidt mørke.
