Resultater fra Cykeltrial DM i Vejle d. 11. september 2016

kasper-arentz-dm-2016
Kasper A i sektion 5

Efter lang tid uden stævner fik vi nu endelig kørt DM i cykeltrial, at det først blev her i efteråret skyltes at vi officielt nu kører under DCU og at der lige skulle findes løsninger på forskellige ting. Alle der kører skal nu have UCI licens og være medlem af officiel klub for at deltage. Vi skulle i år køre DMet over en afdeling, altså ikke som vi plejer. Stedet for stævnet var også nyt, Vejle afholdt DM, NM og Sram finale, og vi skulle efter aftale være en del af dette arrangement. Sektionerne bar derfor også præg af at vi var i skoven, alle sektioner var på træstammer :0). Heldigt for opbygningen var der i forvejen en forhindrings bane som vi kunne bygge flere sektioner over.

På trods af at vi var godt gemt væk i skoven dukkede alle tilmeldte op, hele herligheden forgik i en lysning i skoven hvor solen skinnede hele dagen.

Sektionerne var efter min  mening perfekte, nivauet passede fint, men det var tydeligt at kørerne ikke havde kørt og trænet nok sektions træning i år.

Flere kører lavede fejl på ting som jeg ved de de med lethed ville nulle til træning, konsentrationen og viljen til at komme gennem sektionerne var ikke lige skarp på alle kørerne :0). Det var sjovt som sektionerne blev kørt på kryds og tværs, alle sektioner blev nærmest nullet, men det var meget forskelligt fra kører til kører. Fejlene på kortene var også op og ned, en omg på 7 og næste omg på 20 !!.

Alt i alt en god dag i skoven, vi fik nogle danske mestre og kan nu se frem til et 2017 med flere stævner :0).

Stinna fra Holbæk har nu kontakten til DCU, planen for næste år er at vi som Sverige afholder en DM- cup og et DM. da det kan give vigtige UCI points til de kører som deltager ved VM. Om vi får samarbejde med Sverige er en mulighed. Jeg er sikker på at hvis der sidder en person som vil hjælpe med alt om Trial DM osv. er i velkomne til at melde jer :0).

dm-2016-resultat

Vi havde i weekenden flere kører i Sverige til sidste Sveriges cup, her kunne det tydelig ses at Danmark har fat i noget rigtigt, kørerne der tog til Sverige bragte guld sølv og bronze hjem i massevis. Jeg håber at denne trend vil fortsætte, kan vi i 2017 deltage i flere cups og besøge Sverige og Norge vil vores niveau blive endnu højere.

Her lidt udvalgte billeder fra Jespers album: