MC Trial

VM Tyskland 2011 124
Verdens suverænt bedste trial kører, mange dobbelt Verdensmester Toni Bou

Trial er en MC sport, der modsat de fleste andre MC sportsgrene, ikke går ud på at køre hurtigst, men derimod går det ud på at beherske sin MC i vanskeligt terræn, uden at berøre jorden med fødderne. Man gennemkører en af gangen, korte afmærkede terrænafsnit, hvor man bliver “bedømt” og får så et antal strafpoints, alt efter hvor mange gange man har haft foden på jorden,
Stævnerne er arrangeret så alle kan deltage, fra den absolutte nybegynder, til DM eliten, sektionerne er afmærket så alle kan gennemføre, uanset ens niveau. I de sidste par år er der ligeledes kommet en del Classic kørere til, også disse kørere og deres gamle ofte tunge maskiner kan gennemføre et Trial med succes. Hvor andre motorsports grene ofte har sat far på bænken, eller i pit for at skrue, er Trial en sport hvor far og søn ofte starter op sammen og konkurrerer mod hinanden.

Samtidig med at Trial er fuld af spænding og adrenalin, er det også en sport der giver god motion, fremmer koncentrationen og frem for alt – giver et godt kammeratskab. Trial kan køres alle steder, hvor terrænet er lidt kuperet og hvor man selvfølgelig har fået ejerens tilladelse, en Trial cykel skal være støjdæmpet som en gade MC, så støjen er meget sjældent et problem.

Der køres på specielle Trial motorcykler, der udmærker sig ved lav vægt, og en fantastisk smidig motor. typisk mellem 125cc og 300cc. Mærkerne er mindre kendte som Montesa, Jotagas, Beta, Scorpa, Gas Gas og Sherco,
Ikke nok med at Trial er den mest fascinerende MC sport, det er samtidig også den billigste. Den største post er selvfølgelig selve Motorcyklen. en god og konkurrencedygtig brugt fås fra ca. 10.000 kr. Nye koster fra ca. 40.000 kr. og op til 60.000 kr. alt efter mærke. Men som begynder vil en brugt Trial cykel være det bedste køb, da man som begynder ofte vil komme til at tabe den, De mindste Trial Cykler starter fra 50 ccm. Men har man først fået en Cykel er udgifterne meget begrænsede. reparationer på en Trial cykel er meget begrænsede, og de fleste kan sagtens selv fikse den, motorskader er meget sjældne på en Trial cykel på grund af de meget få omdrejninger man kører med.

Medlemskab af en klub og Licens (forsikring) koster ca. 1.100 kr. Så skal man have en Trial hjelm, og et par Trial støvler. det kan fås nyt for ca. 2.000 kr. Du skal så selvfølgelig beregne lidt udgifter, til transport til træning og stævner, og anmeldelsesgebyr til stævner. Anmeldelsesgebyr er 150 kr. pr. løb i 2008.

Prøvekørsel.

Der er flere steder i Danmark du har mulighed for at komme til at snuse lidt til Trial sporten, Trialaction har motorcykler til udlejning til billige penge, du kan herudover få detaljeret kørekursus. Mere om dette ses under prøvekørsel og kurser.

Scroll to Top