Hjælp med at slå et meget vigtigt slag for Cykeltrial og Parkour i Viborg

Game Esbjerg
Game Esbjerg

Vigtigt Vigtig, at se jer i Viborg Trial Klub onsdag d.26. kl. 15.00, om du så skal have 1 time fri fra skole så mød op :0)

Adresse: Nellikevej 1. 8800 Viborg.

Det gælder fremtiden for Trial og Parkour i Viborg.

Læs venligst nedenstående grundigt, kom gerne med kommentar nederst på indlægget hvis jeg tager fejl. Del det gerne og husk at komme.

Jeg håber at se alle Parkour og Trial udøvere i hallen på Onsdag, er der en lille action udøver gemt i dig så mød op og tag gerne kammeraten med, kan vi ikke være i hallen må vi bruge parkeringspladsen udenfor.

Klokken er nu 03.09 jeg kan igen ikke sove pga. spekulationer om Street idrætten i Viborg. Som flere måske ved er der nu fra Viborg Kommune planer om at lave et kæmpe anlæg for street sport i Viborg på 3000-4000m2 hvilket er super fedt. Kommunen skal vide at vi ligger på knæ for sådan et anlæg der er opvarmet.

Dette skulle jo umiddelbart ikke give mig søvn problemer, men mine tanker om det er går på at det vi skal lave skal være det absolut bedste, ikke bare en fin bygning med mulighed for aktivitet, men et sted hvor der virkelig sker noget.

Kommunen har fint nok fået tilbud på et projekt med en masse penge, super fedt, her har udbyderen lagt vægt på at de har stor kontakt til de unge i street miljøet i Viborg og at de her kan skabe et miljø som kan samle de unge fra hele byen.

Jeg mener jo at vi, Viborg Trial Klub og Parkour har ganske godt fat i alt dette, vi har blot ikke reklameret da vi jo ikke har haft ordenlige forhold til at tilbyde til de unge.

At der på mange m2 også skal være plads til danse studio, DJ, osv. er helt super, jeg vil bare gerne vise på onsdag at de ikke skal undervurdere vore behov.

Jeg har aftalt et møde med Kommune Street udvalg og på onsdag kl. 15.15 i Viborg Trial Klub hvor jeg vil vise dem hvad vi har lavet for 0 kroner, og at vi har okay kontakt med de unge, her skal DU være som som udøver, så de kan se hvor mange vi er.

 

Nedenstående er mine ambitioner for Trial delen,

At lave en super “legeplads” for alle som cykler og hopper Parkour.(når vi har skole klubber på besøg har vi svært ved at nå at forklare dem regler før de er aktive)

At lave Europas bedste indoor Trialanlæg som skal skabe nogle af verdens bedste kører og samtidig være et samlingspunkt for sjov og leg for hundredevis af unge.
At vi i Viborg på sigt kan trække Verdenstoppen herop til kolde Danmark i vinterhalvåret på internationale Trial Jam’s når VM og worldcup sæsonen er forbi.
At vi kan afholde nationale og internationale mesterskaber. Derfor vigtigt at det er flytbart så det kan ændres før konkurrence, må ikke træne på sektionerne.
Vigtigt at det er forskelligt og det kan flyttes rundt.
Gør vi det rigtigt kan det komme hoteller og restauranter og byen til gode, vi blive en international atraktion. På trial delen kan vi gøre det, mens der selvfølgelig er store anlæg rundt om i verden til skate som ikke bliver let at hamle op med.

( jeg ønsker jo selvfølgelig det samme for de andre grene, men her er der andre specialister :0).

Vi skal selvfølgelig have de absolut bedste muligheder for Skate, Løbehjul, Parkour,men ud over det skal vi jo fylde alt det ind som er muligt, slackline, lav klatrevæg med gummi underlag osv.

 

Min bekymring.

Se Esbjerg projekt (billedet), alt ser poleret ud, men ikke meget til 100-200 aktive unge at hoppe på, flot anlæg, lige væge, firkantede kasser, faststøbte væge, alt bliver på sigt det samme uden mulighed for at ændre på det. Set på billedet er der fine Skate gryder under taget ser super godt ud. Et super fint fællesområde til hygge. Parkour skulle være med, måske under taget! I mit hoved er det mest lavet til at hænge ud og hygge, mens jeg gerne vil lave noget med  masser af motion og mulighed for hygge. Jo flere der er aktive jo flere bliver det, er det inn at hænge ud er det jo det alle gør. I mit hoved mangler jeg mere til de helt unge så vi får dem med helt fra de kan gå :0). Selvfølgelig er der store muligheder for løbehjul som alle de yngste har. Sikkert det Esbjerg har ønsket så super fint med det, Flot anlæg Esbjerg.

Vi ( Trialaction Team) har været med til mange åbninger af de anlæg der er kommet de sidste par år. Ingen af stederne har vi hungret efter at komme tilbage til, det er stof til eftertanke.

Til TV2 på Tour var vi i år i Sæby og cykle, efter opvisningen hoppede vi rundt nede på stenene nede omkring havnebassinet, og alle var enige om at her skulle vi lave Road trip til en anden gang.

Ingen firmaer og arkitekter har viden og ide om afstande og muligheder, her har vi i Viborg den største expertise.

Skal vi gøre noget i Viborg skal det være rigtigt.
En stor pose penge og et flot udseende anlæg gør det ikke alene, vigtigst er det at det vi får kan motiverer og udfordre de som vil, kan vi lave det vil andre komme med, laver vi et anlæg hvor de bare skal hænge ud, vil vi ikke få meget motion ud af det om det er trial eller løbehjul.

At jeg skriver dette er ikke fordi at vi ikke vil have de andre på banen, jeg vil dog sikre mig at det vi får kan leve op til  forventningerne, siger vi ikke noget nu og anlægget stå klar til 20 mill om to år, får vi jo nok ikke en ommer :0)). Game skal være velkomne.

Jeg har altid haft klare målsætninger for hvad jeg vil og jeg har nået det.

Jeg slog gang i cykeltrial i Danmark i 2009, med ambition om at skabe få unge ind i trialsporten, og aktivere dem i en sport som er 100% overset, jeg har udøvet den i 27 år og har det lige så sjov som da jeg startede. Sammenholdet er fantastisk om det er cykel eller MC, alt dette ville jeg gerne dele til så mange som muligt.Vi har nu internationale kører, 2013 fik vi ved Jonas Kristiansen Danmarks første Junior Verdensmester, Han blev ved VM som første års Elite kører nummer 16, vi er godt på vej :0))
Vi havde i år for første gang i Danmark kører med til UCI VM, 6 af 7 mand fra Viborg.
Dansk Cykel Union kan nu se at jeg har sat gang i noget som virker og de er nu klar på at der skal ske mere.

Tanker for det nye :

Alt skal selvfølgeligt være i orden, rent og flot.

Flodseng, vandfald med sten, svampe og træstammer i beton, evt bagside af skate gryde. Beton som vand.
Store og små sten med frit tilløb og tekniske linjer.
Træstammer, trækrone med store udgreninger.
Tribune med varieret trapper fra 15- 140 cm højde.

Masser af tanker og ideer i hovedet, men vigtigst af alt noget som kan bruges i alle aldre og niveauer.

Til Viborg Kommmune vil jeg bare sige at mine vedvarende mails og opringninger hos jer og mine bekymringer kun er udtryk for at jeg vil gøre det bedste i Viborg.