Ferie for alle 2016

Cykeltrial til Ferie for Alle…

Kom og leg med, super sjov weekend med vennerne, masser af action, 3 dage i god varme.

Trialaction har igen lavet aftale med MCH om at vi kan lave trænings event i god varme i Herning.

2015-02-22 10.51.28
Seje drenge var med i 2015

Trialaction bygger bane op og står for dette arrangement.

Messen kører over 3 dage fra d. 26-27-28 feb., med mere end 60.000 besøgende. Vi har igen i år fået tildelt et område i hal C. Vi bygger som vanligt et område med paller i alle niveauer, hvor vi frit kan træne fra morgen til aften. Arealet er ca som sidste år, og med plads til max 15 kører på standen af gangen. Vi ved af erfaring at lørdag er mest attraktiv, men vil sætte STOR pris på, at nogen også vil komme fredag, men også søndag.

Der bliver opstillet bane så alle der kan hoppe bare lidt kan være med, der er plads til alle da der køres over mange timer og alle jo skal have pauser.

Med en VIP billet fra Trialaction, får du adgang til alle 3 dage, gå direkte forbi køen til scanneren med din cykel og komme ind og cykle på vores stand i god varme, og helt sikkert imponere en masse mennesker. Vi gør opmærksom på at der kun må cykles på Trialactions afmærket område. Billetten giver selvfølgelig adgang til hele messen alle 3 dage.
Pris for billet som gælder alle 3 dage kr.150,- pr. stk/cykel.
Kun med VIP billet er det muligt at cykle på Trialactions stand.

Vi vil gerne vide hvilke dage du kommer på messen så vi har lidt styr på det :0)

Send en mail med navn og adresse til: trialaction@sport.dk  og vi sender billet med post, så du er klar fra start. Du modtager en mail retur med info om kontonr. til betaling af billetter.

Forældre eller andre som skal på messen, kan ligeledes købe VIP billet hos Trialaction for kr.100,- , billetten kan bruges alle 3 dage. Normal entrépris 100,- kr pr dag. Transport til og fra messen samt forplejning er for egen regning og eget arrangement. Har du spørgsmål er du ligeledes velkommen til at maile til os.

Når du bestiller din billet til Ferie for Alle messen, skal du huske at opgive dit navn, da billetterne bliver udskrevet med jeres navn på. Dette er for dem som skal ind med cykel og køre på Trialactions stand. Forældre eller andre der vil købe VIP billet, behøver ikke opgive navn, da vi skriver FORÆLDRE på disse billetter.

For at vi kan nå at få billetter med posten, er sidste frist for bestilling onsdag d. 18. februar kl. 12.00.

Åbningstider på Ferie for Alle:
Fredag 26. februar 2016: 10.00 – 18.00
Lørdag 27. februar 2016: 10.00 – 18.00
Søndag 28. februar 2016: 10.00 – 17.00

Vi glæder os til 3 fede dage med masser af trial og action.

Her lidt billeder fra 2015.