De danske Trialkører imponerer i Svensk mesterskab.

Tobias og Frederik på toppen
Tobias og Frederik på toppen

Kun 1 uge før første DM afdeling tog en flok danske kører til Sverige for at teste formen til Svensk mesterskab afd. 1-2 i Bjørkvik.

Lørdag d. 16 maj.
Vi kan kun sige at vi kan være stolte over resultatet, alle danske kører kommer hjem med flotte resultater og masser af metal :0)
Jeg tør godt sige at Danmark pt. har rigtig dygtige kører i alle klasser.

I klasse C. havde vi tilmeldt 2 kører, her var Tobias Sjøgren suveræn og tog en sikker 1 plads foran klubkammerat Frederik Larsen, begge kører er fra Kjellerup og begge repræsenterer Viborg Trial Klub. At de tog til Sverige og var så langt foran havde jeg ikke forventet, jeg havde regnet med at de skulle være med i toppen, så dette resultat er bare flot.

Glad Carl
Glad Carl

I klasse B var Carl Schmidt fra Viborg trialklub øverst på pallen efter et tæt opgør med 2 år ældre Samuli Perua fra Findland. I klassen havde vi på 4 pladsen Gustav Jensen fra Holbæk Trial Klub, Gustav havde førte efter første omgang, men en lidt uheldig anden omgang flyttede ham ned på en samlet 4 plads i et tæt opløb. Gustav havde samme straf som nummer 3 med havde et 0 mindre :0(.

 

I klasse A havde vi Nicolaj Sørensen med til at repræsenter  Danmark og Viborg Trial Klub, Nicolaj ved godt at der er store forventninger til ham, og han vaklede da heller ikke, han snuppede som aftalt hjemmefra førstepladsen, dog med Tore Andersen fra Holbæk lige i baghjulet.

Tore er nyoprykket til klasse A og det må siges at hans kørsel var super flot. Nicolaj udtalte efter løbet at han havde lavet nogle dumme 5ere og at han ikke var alt for tilfreds med sin kørsel, men det var trods alt nok til stadig at vinde,

Nicolaj, vi henter guld
Nicolaj, vi henter guld

Nicolaj var i øvrigt den yngste i klassen.

Klasse Elite var et opgør mellem Jonas Kristiansen og Joakim Nymann som begge er i top 15 i verden, her var der hård kamp, Jonas var forest efter de første 2 omgange, men Joakim snuppede sejren til sidst. Jonas var okay tilfreds, Jokke og Jonas kører selvfølgelig mod hinanden, men det er også deres fælles mål at få Scandinavien med helt til tops ved kommende world cups, deres sparring falder ofte til begge sider på skift, de kører bevidst efter nullet og satser alt, frem for at sætte en safty fod hvor det ville være lettere. William Nygaard  Holbæk Trial Klub var for første gang i action i Elite klassen, her kæmpede han sig bravt til en samlet 7ende plads, William skal lige vænne sig til de meget hårde sektioner så skal han nok komme længere frem.

Søndagens resultater er lige tikket ind og vi må sige at det det nærmest har udfald som i går, Danmark løb igen med 4 af 5 førstepladser.

Tobias og Frederik sad som i går 100% på toppen i klasse C, måske skal de overveje om de ikke skal rykke op i klasse B i kommende sæson så de bliver mere presset. Klasse B var Carl igen vinder, dog med finnen førende før sidste omg, Carl var dog fokuseret og kørte en omgang på blot 2 fejl af 30 mulige, dette gav udslaget og finnen måtte igen ned på anden trin på pallen :0). Klasse A var Nicolaj i dag suveræn, sektionerne var meget sværer end dagen før og her viste han så sin styrke efter et par “dumme” 5ere kørte han med stor styrke. Jonas Kristiansen blev igen slået af Nymann, denne gang med større afstand men dog var Jonas mere tilfreds med sin kørsel end dagen før, det var små ting som resulterede i 5ere, han kørte nogle gode linjer og havde egentligt en god dag, bare for mange prikker :0). De øvrige danske kører endte ca. på samme pladser som dagen før.

Jeg kan kun sige at det er utrolig flot, for få år siden var vi slet ikke på verdenskortet når vi snakker trial, som det ses belønnes den hårde træning. Når vi så ser på at vi havde mange flere kører på samme høje nivau siddende herhjemme i Danmark ser det godt ud for fremtiden :0)

Et stort tillykke til alle, I har sgu gjort en flot indsats.

Resultater: https://docs.google.com/spreadsheets/d/t8ZKW1OWOv26R3X4VqnTr7w/htmlview?pli=1#