Allingåbro Motorfestival

eba6956abf-UdklipSå er der mindre end en uge til Allingåbro Motorfestival. Trialaction er igen blevet spurgt om vi vil komme og vise vores sport frem. Desværre har der ikke været hul i kalenderen de foregående 2 år, men nu er vi klar igen. Motorfestivallen foregår på lørdag d. 17. maj 2014 fra kl. 9.

Vi får stillet samme område til rådighed på pladsen som forgående år. Det bliver bygget op med diverse forhindringer, alt efter hvad de kan skaffe til os – paller, stammer måske en bil.

Vi vil gerne invitere dem som har lyst til at komme og cykle med hele dagen, det plejer at være SUPER fedt! Der er mange mennesker der kigger på og masser af andre aktiviteter for os, at se på. Vi har 40 billetter at dele ud af og de bliver givet efter “Først til mølle” princippet. Billetterne er til som udgangspunkt til cykelkører, og kan fås ved at sende en mail til: trialaction@sport.dk, med navn og adresse.

Forældre og andre der skal med på tur, kan købe indgangsbilletter på motorfestivallens hjemmeside HER eller ved indgangen. Der opfordres dog til at købe billet på forhånd eller have aftalte penge ved kassen. Der kan IKKE betales med dankort (se deres hjemmeside).

Transport til og fra festivallen er for egen regning og arrangement. Der er mulighed for at få sin cykel med i Oles bil, så I kan gå sammen i bilerne der tager turen ud til denne fede oplevelse.

Adressen kan du finde HER.

Vi glæder os til at have jer med og til en super dag!